Kignæs Havn

er en hyggelig og meget smukt beliggende lystbådehavn i Neder Dråby ved Jægerspris. Havnen ligger ud til Roskilde Fjord ved bredningen lidt nord for Kronprins Frederiks Bro, der forbinder Frederikssund med Horns Herred.

Kignæs Havn har 125 bådpladser med bredder på 2 – 4 m og længder på 8 – 12 m, samt en del pladser langs molerne beregnet til gæstesejlere. Kignæs Havn kan desuden byde på virkelig gode faciliteter som:

  • Velindrettet klubhus
  • Fine toilet- og badeforhold
  • Klublokaler og havnefogedkontor
  • Gode udendørspladser med grill’
  • Rampe for trailerbåde
  • Mastekran og søsætningskaj
  • Vand og elektricitet på broerne
  • Cykler til udlån
  • Fiskenet for udlån til børnene
  • Dejlig udsigt til fjord og skov.

Du betaler havneafgiften ved at lægge pengene i en kuvert og lægge den ind i postkassen.

Årskort, til at bruge slæbestedet, betales til havnefogeden. 

Klik her for at se diverse takster